Sådan registrerer du en dansk virksomhed

Vælg selskabsform først

Dansk selskabsret har flere former, end de fleste får brug for. I praksis er valget: enkeltmandsvirksomhed eller PMV (personligt ejet mindre virksomhed), hvor du hæfter personligt og ikke skal skaffe kapital, over for ApS (anpartsselskab), hvor hæftelsen er begrænset til den indskudte kapital. Derudover findes A/S, P/S, I/S og K/S, som hver især løser en bestemt struktur — mange ejere, eksterne investorer, en professionel praksis — men sjældent er svaret for en, der starter alene.

Anpartsselskabet er den mest registrerede form, og der er en grund til det. Hæftelsen er afgrænset, kapitalkravet blev sat ned i 2025 og er ikke længere en reel barriere, og du behøver ikke at bo i Danmark for at eje eller lede selskabet — selskabet skal til gengæld have en adresse i Danmark, hvor det kan kontaktes. Det gør ApS’et til den oplagte form for udenlandske stiftere.

De personligt ejede former er til gengæld hurtigere og billigere at komme i gang med. Der er ingen kapital at indbetale, registreringen sker uden gebyr, og du kan være i gang samme dag — men du hæfter med alt, hvad du ejer, og det er en byttehandel, der ser anderledes ud, den dag noget går galt.

Der er heller ikke noget bopælskrav på en personligt ejet virksomhed — det er en udbredt misforståelse. Det, en person uden dansk bopæl mangler, er MitID, og uden MitID kan selvbetjeningen på virk.dk ikke bruges. I stedet anmeldes virksomheden på blanket 40.110, som sendes til Erhvervsstyrelsen. En virksomhed fra EU eller EØS kan endda registreres med adressen i hjemlandet, hvis den kun skal registreres for moms og/eller ATP.

Til gengæld kan der komme et krav om en repræsentant. Er virksomheden eller ejeren bosiddende uden for EU — eller skal en EU-virksomhed registreres for import/eksport eller lønsum — skal der tilknyttes en repræsentant med bopæl i Danmark, som hæfter solidarisk for betaling af afgifter. Er virksomheden bosiddende i EU uden fast forretningssted her i landet, men med en dansk c/o-adresse, skal der også være en repræsentant, blot uden hæftelse. Afklar hvilken af delene der gælder dig, før du udfylder blanketten — det afgør, hvad der skal vedlægges.

Hønen og ægget: kapitalen skal ind, før selskabet findes

Her er problemet i sin korteste form. Erhvervsstyrelsen registrerer først et anpartsselskab, når selskabskapitalen er indbetalt og bekræftet. Kapitalen skal indbetales til selskabet. Men selskabet eksisterer ikke, før det er registreret — og en bank åbner ikke en konto til noget, der ikke har et CVR-nummer.

Vejen udenom er stiftelse gennem en agent. En advokat, en revisor eller en online stiftelsestjeneste kan modtage kapitalen på sin klientkonto og derefter over for Erhvervsstyrelsen bekræfte, at pengene er der. Selskabet bliver registreret, CVR-nummeret udstedes, og kapitalen kan bagefter overføres fra klientkontoen til selskabets egen konto, når den er åbnet.

Det er også derfor, du ikke skal vente med bankansøgningen, til stiftelsen er overstået. Agenten udbetaler som regel kun til en dansk konto i selskabets navn, og bankens sagsbehandling er det led i kæden, du har mindst kontrol over.

Stiftelse gennem en agent

Prisen for at stifte et selskab spænder vidt. En advokat med en time på sagen koster mange gange, hvad en online stiftelsestjeneste tager for det samme dokumentsæt, og for en helt almindelig enmandsstiftelse er dokumentsættet reelt det samme.

Har selskabet derimod flere stiftere med forskellige indskud, apportindskud, en holdingstruktur eller en ejeraftale, der skal skrives fra bunden, er en advokat pengene værd. Skillelinjen er, om noget ved strukturen er usædvanligt — ikke hvor meget der står på kontoen.

Hvad Erhvervsstyrelsen skal bruge

Et stiftelsesdokument og et sæt vedtægter er kernen. Stiftelsesdokumentet siger, hvem der stifter selskabet, til hvilken kurs kapitalen indskydes og hvornår selskabet regnskabsmæssigt begynder. Vedtægterne fastlægger navn, formål, kapitalens størrelse, ledelsens sammensætning og reglerne for generalforsamlingen.

Dertil kommer oplysninger om legale og reelle ejere. Reelle ejere er de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer selskabet, og de skal registreres — det er et selvstændigt krav. Er registreringen aldrig foretaget, eller er den ufuldstændig, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at sende selskabet til tvangsopløsning; styrelsen kan dog først fastsætte en frist til at bringe forholdet i orden.

Endelig skal der være en dansk adresse til selskabet og en ledelse, der kan identificeres med MitID Erhverv. Adressen er selskabets hjemsted — den adresse her i landet, som selskabet kan kontaktes på — og kravet er reelt: adresserne samkøres med bygnings- og boligregistret, styrelsen kan tjekke efter, og et selskab, der ikke kan træffes på sit hjemsted, får først en frist og derefter en indstilling til tvangsopløsning. At sætte en dansk stråmand ind i ledelsen er ikke en løsning, men et selvstændigt problem: den registrerede ledelse skal faktisk lede selskabet, og en stråmandskonstruktion er ulovlig for begge parter. Bor ledelsen i udlandet, er det stadig muligt, men identifikationen tager længere tid, og det er værd at planlægge efter.

CVR-nummer, moms og de første registreringer

CVR-nummeret er selskabets identitet. Det er otte cifre, og skal du bruge det på fakturaer til udlandet, sættes DK foran. Det bliver udstedt som en del af registreringen, typisk samme dag eller dagen efter.

Momsregistrering er en separat beslutning. Overstiger omsætningen registreringsgrænsen, er den obligatorisk, og under grænsen kan den være en fordel, hvis du har store købsmomsbeløb i opstarten. Det samme gælder registrering som arbejdsgiver, hvis du skal udbetale løn — også til dig selv fra et ApS.

Vær opmærksom på NemKonto. Selskabet skal have en, før det offentlige kan udbetale moms eller overskydende selskabsskat til det. Åbner du konto i en dansk bank, sker det automatisk. Vil du bruge en udenlandsk konto, skal den anmeldes særskilt, og der går måneder — se guiden til danske erhvervskonti for fremgangsmåden.